Tilbage til oversigten

Pejs i Lejlighed

Drømmer du om en pejs i din lejlighed? Det kan sagtens lade sig gøre – men det kræver, at du kender reglerne og tager højde for nogle vigtige praktiske detaljer. Her får du en guide til alt, du skal vide om installation, pejsetyper og, vigtigst af alt, hvordan du gør det både sikkert og lovligt.

Må du installere en pejs i din lejlighed?

Når der allerede er en skorsten
Har din lejlighed adgang til en eksisterende skorsten, kan du som udgangspunkt installere en klassisk brændeovn og moderne pejs. Det kræver, at skorstenen lever op til gældende regler for brandsikkerhed og energibesparelse. Det er også vigtigt at få skorstenen inspiceret af en skorstensfejer, inden installationen påbegyndes, for at sikre, at skorstenen ikke er blændet af, er i brugbar stand og har den nødvendige trækkapacitet.

Når der ikke er en skorsten
Mangler din lejlighed en skorsten, kræver det både lidt mere forarbejde og en lidt ekstra økonomi. Hvis du vælger at opføre en muret skorsten, skal den føres op fra grundplan og op gennem samtlige lejligheder i ejendommen. En sådan beslutning skal naturligvis klappes af med alle beboere i ejendommen. Bor du øverst i ejendommen, kan du med fordel få etableret en stålskorsten, som ikke kræver et fundament.

En biopejs er desuden et populært valg, da den ikke kræver en skorsten eller en omfattende installation. Den brænder bioethanol, hvilket gør den til en fleksibel og miljøvenlig løsning. En elektrisk pejs kan også være et godt alternativ, hvis du primært ønsker et æstetisk designelement i din lejlighed.

Hvilke regler gælder for pejs i lejlighed?

Ejerlejlighed
Som ejer af en lejlighed har du lidt større frihed, men du skal stadig overholde Bygningsreglementet og brandsikkerhedsreglerne. Heldigvis er reglerne her næsten de samme som for almindelige rækkehuse eller villaer. Det er også en god idé at tjekke med ejerforeningen, om der er særlige retningslinjer for installation af pejse.

Andelslejlighed
I en andelslejlighed kræves ofte tilladelse fra andelsforeningens bestyrelse i henhold til de gældende vedtægter og andelsbeviset i foreningen. Her kan der være strikse regler, især hvis det involverer større ændringer, som eksempelvis at få installeret en ny skorsten, da der blandt andet skal søges om byggetilladelse.

Lejelejlighed
I en lejelejlighed er det vanskeligt at få tilladelse til at installere en traditionel pejs eller brændeovn, da det altid er udlejer, der har den ultimative bemyndigelse til at træffe sådan en beslutning. En biopejs kan dog være et godt valg, da den ikke kræver permanente ændringer, men det er vigtigt at få udlejerens godkendelse.

Fordele og ulemper ved at få pejs eller brændeovn i lejlighed

Fordele:
  • Giver din indretning et løft med et unikt designelement.
  • Genererer effektiv varme og kan hjælpe med at reducere varmeregningen.
  • Giver dit hjem en varm og indbydende atmosfære.

Ulemper:
  • Installation kræver typisk flere tilladelser og kan være en større investering.
  • Dårlig luftcirkulation kan blive et problem i små rum uden tilstrækkelig ventilation.
  • Begrænset udvalg, hvis der ikke er en eksisterende skorsten.

Hvilke typer pejse egner sig bedst til lejligheder?

  1. Biopejs: En biopejs er den oplagte varmekilde, hvis du har en lejlighed uden en eksisterende skorsten. Installationen er ikke særligt omfattende, den er nem at vedligeholde og genererer varme uden røg.
  2. Elektrisk pejs: En elektrisk pejs giver en autentisk flammeeffekt, men bidrager ikke til opvarmningen på samme måde som en biopejs eller brændeovn.
  3. Brændeovn: Hvis du har de nødvendige tilladelser, og din lejlighed har adgang til en skorsten, kan en brændeovn være en effektiv og æstetisk opvarmningsløsning, der skaber en skøn varmefordeling og sænker varmeregningen i vintermånederne.

Se vores udvalg af unikke ildsteder og gør din drøm om en pejs i lejligheden til virkelighed.

Få mere viden her

Guide

Pejs eller Brændeovn?

Hvad skal du vælge: den charmerende pejs eller den klassiske brændeovn? Begge typer ildsteder har deres unikke charme og praktiske egenskabe...

Læs mere

Guide

Godkendelse af Brændeovn

En brændeovn kan være prikken over i'et i hjemmet, men for at få den fulde glæde ud af den, skal den være godkendt og leve op til alle regle...

Læs mere

Guide

Hvad Koster en Brændeovn

Hvad koster en brændeovn egentlig? Og hvilke faktorer skal du tage højde for, inden du køber? Vi guider dig til at finde den rigtige brændeo...

Læs mere