Tilbage til oversigten

Bortskaffelse af Aske fra Brændeovn

Har du en brændeovn derhjemme, ved du sikkert allerede, at aske er en uundgåelig del af pakken. Men hvad gør du egentlig med asken, når den er kølet af? Korrekt bortskaffelse af aske fra brændeovnen er vigtigere, end man skulle tro. På den måde undgår du at beskadige miljøet — her er alt, hvad du skal vide.

Hvordan bortskaffes aske fra brændeovnen?

Asken fra din brændeovn skal behandles med respekt – ikke alene fordi den kan være varm, men også fordi det indeholder reststoffer fra forbrændingen, som kan påvirke miljøet. Her er nogle enkle trin, som er gode at skrive sig bag øret:
 
  1. Lad asken køle af: Før du fjerner aske fra brændeovnen, skal den være helt kold. Lad den stå i ovnen i mindst 24 timer. Varm aske kan udgøre en brandfare, hvis det håndteres forkert.
  2. Fjern asken og opbevar sikkert: Fjern asken på et stykke avispapir, fold det sammen omkring asken, og læg det i en plastikpose. Sørg for at lukke posen tæt, så du undgår at asken støver. Brug eventuelt en metalspand med låg til opbevaring. Det sikrer, at ingen gløder kan antænde brandfarlige materialer.
  3. Sortér korrekt: Aske fra træ hører som udgangspunkt til i restaffald eller deponiaffald afhængigt af din kommunes affaldsregler. Efterlad kun aske fra brændeovn som affald i komposten, hvis det er i ganske små mængder – det kan nemlig indeholde tungmetaller, der skader miljøet.

Få flere praktiske råd til din pejs eller brændeovn.

Sådan afleverer du aske fra brændeovnen

Når du skal skille dig af med asken, så tjek din kommunes regler for affaldssortering. Hos nogle genbrugsstationer kan aske efterlades sammen med haveaffald eller lægges sammen med “Deponi”.

Husk at bruge tætte affaldsposer, når du smider asken ud. På den måde undgår du støv og sikrer, at asken ikke slipper ud i naturen. Flere kommuner har også en række regler for, hvordan asken fra din brændeovn skal pakkes ind, når det afleveres på genbrugsstationen.

Kan du bruge aske som gødning i haven?

Aske kan faktisk gøre gavn i haven – men kun i små doser og med omtanke.
 
  • Træaske som gødning
    Aske fra rent træ kan bruges som gødning til nogle planter, fordi det indeholder mineraler som kalium og kalk. Men gør det omhyggeligt og med påpasselighed. Overgødning med aske kan nemlig ændre jordens pH-værdi og skade planter, der trives bedst i sur jord. Omtrent en halv spandfuld aske i løbet af et helt år pr. 100 kvadratmeter er en passende mængde.
  • Pas på tungmetaller
    Brændeovne, der forbrænder behandlet træ, og aske der stammer fra grill, kan indeholde tungmetaller. Brug kun aske som gødning, hvis du er helt sikker på, at det kommer fra rent, ubehandlet træ i haven, og undgå at bruge det i nærheden af spiselige planter. Det kan i værste fald føre til, at planterne vokser uhensigtmæssigt, får misfarvninger, eller at jorden ikke kan bruges til at plante længere.

Hvorfor korrekt bortskaffelse af aske er vigtig

Når du håndterer aske på den rigtige måde, reducerer du risikoen for brandfare og skåner miljøet. Forbrændingsrester fra træ er en naturlig del af processen, men forkert håndtering kan være en potentiel brandfare eller føre til miljøskader.

Gløder kan ligge skjult i asken i flere døgn og udgøre en brandrisiko, hvis asken ikke bliver kølet og opbevaret sikkert. Samtidig kan aske indeholde tungmetaller, der kan skade både planter og grundvandet, hvis den havner de forkerte steder.

Du undgår at skade både miljøet og din have, og du tager ansvar for bæredygtig affaldshåndtering, hvis du blot følger de konkrete retningslinjer. Og husk — Miljøstyrelsen anbefaler, at man smider asken ud med husholdningsaffaldet.

Klar til at optimere din brændeovnsoplevelse?

Når asken er bortskaffet, er det tid til at nyde varmen fra din brændeovn igen. Har du den rigtige brændeovn til dit behov?

Overvej en moderne brændeovn eller pejseindsats fra Schiedel, der sørger for en effektiv forbrænding med minimal askeproduktion.

Se Schiedels udvalg af pejse og brændeovne og find den perfekte opvarmningsløsning til dit hjem.

Få mere viden her

Guide

Pejs eller Brændeovn?

Hvad skal du vælge: den charmerende pejs eller den klassiske brændeovn? Begge typer ildsteder har deres unikke charme og praktiske egenskabe...

Læs mere

Guide

Bedste Askestøvsuger

Vil du holde din brændeovn i topform? En askestøvsuger er din bedste ven, når asken i din brændeovn skal fjernes hurtigt, sikkert og effekti...

Læs mere

Guide

Bedste Brændeovne

En brændeovn kan være en fantastisk tilføjelse til hjemmet. Den skaber hygge, nærvær og varme i de mørke måneder og holder i årevis. Men hvi...

Læs mere